Betingelser

I forbindelse med tilmeldingen, registreres dine data i IDdesign's CRM System, YoungCRM, efter følgende retningslinjer:

Behandling af persondata og formål
De persondata, du indsender, vil blive behandlet hos IDdesigns HR-afdeling samt af IDdesigns databehandler YoungCRM. De angivne data benyttes til at holde dig opdateret på nye relevante stillinger ved hjælp af jobagenten. Med udgangspunkt i de stillingstyper og arbejdssteder, du har angivet har din interesse, sender vi dig en mail når der opstår nye relevante muligheder.

Dine personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt, og kun de nødvendige og relevante medarbejdere har adgang til dine persondata og filer.

Opbevaring af persondata
Når du tilmelder dig vores jobagent, afgiver du dit samtykke til, at dine persondata bliver gemt i en database i vores CRM system med henblik på at kunne matche dig med fremtidige karrieremuligheder. Dine oplysninger vil blive opbevaret, indtil du afmelder dig jobagenten, og dermed tilbagekalder dit samtykke. Se nærmere herom under ’Dine rettigheder’.

Dine rettigheder
Du har ret til at få oplyst hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Du har også ret til at få indsigt i, hvordan vi behandler disse oplysninger.

Hvis vi behandler urigtige oplysninger om dig, kan du altid bede os korrigere og berigtige disse. Hvis vi behandler dine personoplysninger baseret på et samtykke, har du som registeret ret til, til enhver tid, at tilbagetrække dette samtykke. Såfremt du tilbagetrækker dit samtykke, sletter vi dine data.

Du har ret til at få udleveret dine personoplysninger i et format som tillader, at du kan overføre disse til en anden udbyder eller leverandør. Vi kan kun udlevere personoplysningerne digitalt, såfremt de foreligger i en sådan form. Vi kan ikke bistå med en sammenføring af personoplysninger, som er forudsat af en given tjeneste eller software.

Vi kan afvise anmodninger, der er urimeligt gentagende, kræver uforholdsmæssig meget teknisk indgriben (f.eks. at udvikle et nyt system eller ændre en eksisterende praksis væsentligt), påvirker beskyttelsen af andres personlige oplysninger, eller noget som vil være ekstremt upraktisk (f.eks. anmodninger omoplysninger der findes som sikkerhedskopier).

Uanset hvilken af dine rettigheder, du gerne vil udleve, kan du kontakte IDdesign via HR@iddesign.dk eller ringe til os på 88 17 90 00.

Klageinstans
Du har mulighed for at klage over vores behandling af personoplysninger om dig til Datatilsynet. Se kontaktoplysninger og mere om klageadgang her: www.datatilsynet.dk.

Hvem har adgang til oplysningerne
Det er udelukkende personer fra IDdesign A/S samt den ansvarlige hos vores databehandler, ovennævnte data overlades til. Af juridiske årsager kan det være nødvendigt, at videregive personlige oplysninger til virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner uden for IDdesign, hvis vi i god tro mener, at adgang, brug, bevarelse eller offentliggørelse af oplysningerne er nødvendig for at a) overholde gældende love, bestemmelser, sagsanlæg eller retsgyldige anmodninger fra offentlige myndigheder, b) håndhæve gældende servicevilkår, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser, c) registrere, forhindre eller på anden måde beskytte mod problemer med bedrageri, sikkerhed eller tekniske problemer, d) holde os fri fra skade, vores ansatte eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed, sådan som det kræves eller tillades i henhold til lovgivningen.

Videregivelse af persondata
Vi videregiver ikke personlige oplysninger til virksomheder, organisationer og enkeltpersoner uden for IDdesign. Vi kan dele oplysninger, der ikke identificerer personer, med offentligheden og vores partnere. Vi kan f.eks. dele oplysninger med offentligheden for at vise generelle tendenser om, hvordan vores forbrugeres forbrug fordeler sig.

Krav til oplysninger
Du skal selv sørge for, at de persondata, du afgiver, er korrekte og fyldestgørende. Du bør være opmærksom på, at når du tilmelder dig en jobagent hos os, vil din e-mailadresse fungere som ID. Vi anbefaler derfor, at du angiver en personlig e-mail adresse og ikke en e-mail på din arbejdsplads eller en e-mailadresse, du deler med andre personer.

Skulle nogle af dine data/informationer ændre sig, opfordrer vi til at disse opdateres. Dette kan gøres ved at anvende det unikke link i bunden af hver mail vi sender til dig. Teksten på dette link er “Administrer dine informationer”.

IDdesign forbeholder sig retten til, til enhver tid, at slette data hvis ovenstående ikke overholdes.

Sikkerhed
Alle data bliver lagret på sikre servere hos vores samarbejdspartner YoungCRM. Forbindelsen mellem din computer og YoungCRMs servere foregår efter de mest gængse sikkerhedsforskrifter ift. kryptering og anden sikkerhed.

Ændringer
Vores privatlivspolitik kan ændres fra tid til anden. Vi begrænser ikke dine rettigheder i henhold til denne privatlivspolitik uden dit udtrykkelige samtykke. Eventuelle ændringer af denne privatlivspolitik angives på denne side, og hvis der sker væsentlige ændringer, vil vi gøre opmærksom på dem på en mere iøjnefaldende måde (for visse tjenester oplyser vi bl.a. om ændringer via e-mail).

Samtykke og accept af vilkår
Hvis du kan acceptere betingelserne, bedes du afkrydse feltet for at give dit samtykke, og vi vil herefter tilmelde dig vores jobagent.