Breder smilet sig hos dig, når du tænker på boligindretning med kvalitetsmøbler i et inspirerende, nordisk design kombineret med det personlige salg, hvor du får lov at komme helt tæt på vores kunder og hjælpe dem med at indfri deres indretningsdrømme? Og er du samtidig en teamplayer med stort T, som tager ansvar for egne såvel som teamets opgaver? Så er det måske dig, der skal have muligheden for at blive en del af vores team i ILVA Esbjerg.
“Jeg har en spændende hverdag med mange forskellige opgaver, og så er det dejligt at arbejde et sted, hvor hele teamet sætter en ære i at levere god kundeservice og et flot bolighus, så vi kan gøre en forskel for vores kunder,” fortæller Liv Lindberg, Boligtilbehørsansvarlig, ILVA, Esbjerg.
Du vil altså hos os møde en kultur, hvor samarbejde står højt på dagsordenen, og hvor dine kolleger vil hjælpe dig godt i gang og sørge for, at du bliver klædt på til at kunne tilbyde vores kunder den bedst mulige oplevelse. Derudover vil du møde et team, der er kendetegnet ved fællesskab og en høj grad af faglig stolthed omkring vores bolighus og den oplevelse, vi giver vores kunder. Alt dette tilsætter vi et drys sund konkurrence mellem butikkerne, men også i form af, at du udover din faste løn vil kunne opnå en bonus ud fra dine egne salgstal.
Dine primære arbejdsopgaver i rollen er:
Stillingen er som udgangspunkt 8 timer ugentligt plus evt. afløsning ved ferie. Det vigtigste er dog, at du kan arbejde hver anden weekend.
Hvordan bliver du en succes i jobbet?
Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen. Herudover er følgende kompetencer vigtige i stillingen:
Er det dig, vi mangler i vores team?
Lyder stillingen som noget for dig og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig:
Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef, Per Andersen på mail pean@ilva.dk.
Arbejdssted
Stormgade 133, 6715 Esbjerg N
Stillingstype
Sælger (deltid)
Ansøgningsfrist
Løbende
Startdato
Hurtigst muligt
Oprettet
22.07.2024
Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.
Opret JobagentVirksomhedsbeskrivelse
ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 39 bolighuse i Danmark, 5 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.