Fuldtidssælger til ILVA Aalborg SV

Brænder du for boligindretning, nordisk design og at skabe gode kundeoplevelser?

Hos ILVA Aalborg SV søger vi en passioneret sælger, der har flair for møbler og indretning – og som elsker det personlige møde med kunden. Har du erfaring med salg, og motiveres du af at gøre en forskel for både kunder og kolleger? Så vil du passe perfekt ind i vores engagerede team.

"Vi har et fantastisk sammenhold og en hverdag med højt humør og glade kunder," siger Julie, sælger i ILVA Aalborg SV.

Hvad kan du forvente hos os?

Du bliver en del af et bolighus, hvor både faglighed og trivsel er i fokus. Vi tror på, at arbejdsglæde smitter – og det mærker vores kunder. Du får en grundig oplæring og løbende sparring, så du føler dig klædt godt på til at yde en ekstraordinær service.

Vi arbejder som et team med en fælles ambition om at give hver kunde en inspirerende og tryg købsoplevelse. Vi har det sjovt sammen og fejrer vores fælles og individuelle resultater – også gennem en attraktiv bonusordning.

Dine primære opgaver:

  • Skabe salg gennem personlig, ærlig og lyttende rådgivning.
  • Følge kunden hele vejen fra inspiration til levering.
  • Være med til at sikre et pænt, opdateret og salgsklart bolighus gennem trimning, udpakning og kampagneopsætning.
  • Komme med idéer og forslag til, hvordan vi løfter kundeoplevelsen.
  • Bidrage til et positivt og professionelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs.

Hvem er du?

Du har erfaring fra detail- eller møbelsalg og trives med at tage ansvar for dit eget salgsområde. Du motiveres af at yde service i særklasse og har evnen til at forstå kundens behov – og oversætte det til indretningsløsninger, der passer til både stil og budget.

Du er nysgerrig, opsøgende og god til at dele din viden med både kunder og kolleger. Du arbejder selvstændigt, men ved også, at de bedste resultater skabes i fællesskab.

Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen. 

Stillingen er på 37 timer og inkluderer weekendarbejde hver anden weekend.

Vi tilbyder dig:

  • En dynamisk hverdag i et inspirerende bolighus med dedikerede kolleger.
  • Attraktiv bonusordning ud over fast løn.
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Personalefordele i hele Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY m.fl.).

Klar til at blive en del af holdet?

Hvis du kan se dig selv i rollen, og vil være med til at gøre en forskel for vores kunder, glæder vi os til at høre fra dig. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med høj faglighed, gode grin og store ambitioner.

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Store Manager, Karsten K Pedersen.

Arbejdssted

Stenbukken 22, City Syd, 9200 Aalborg SV

Stillingstype

Sælger (fuldtid)

Ansøgningsfrist

Løbende

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

30.05.2025

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Karsten Krogholm Pedersen

Store Manager

Telefon 52 14 96 71 / kakp@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 5 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.