Kontorelev med passion for Payroll

Får du lys i øjnene ved tanken om at kickstarte din karriere i en rolle, hvor du lærer at arbejde med løn, ansættelsesforhold og digitale systemer? Er du nysgerrig på, hvordan man arbejder med både tal og mennesker? Og har du lyst til at være en del af et ambitiøst team, hvor du bliver udfordret og får ansvar fra dag ét? Så er det måske dig, vi søger som kontorelev i vores People & Culture Operations hos ILVA.

“Vores team bærer præg af et stærkt samarbejde, hvor vi altid er klar til at hjælpe hinanden. Vi har en høj grad af faglig stolthed og har et stort drive ift. at forbedre status quo. Kombinationen af det betyder, at vi som team er proaktive, transparente og rummelige overfor hinanden. Stemningen i afdelingen er præget af optimisme og godt humør – vi husker altid hyggen, og indimellem også kagen til kaffen”, fortæller din måske kommende kollega, People & Culture Business Partner, Maria Nicolaisen.

Som elev i People & Culture kommer du med ombord i et team, hvor vi arbejder tæt sammen, lærer af hinanden og løser opgaver med både ansvar og støtte. Vi sørger for, at du får en god start på din elevtid med en grundig oplæring, en fast buddy og trygge rammer til at udvikle dig i. Hos os får du hurtigt indblik i, hvordan en stor organisation fungerer bag kulissen, og hvordan det hele hænger sammen fra regler og systemer til at skabe den gode oplevelse for vores kolleger. Du behøver ikke have rygsækken fuld af erfaring, du skal blot have lyst til at lære. Hos os kan du regne med en grundig onboarding, praktisk erfaring fra dag ét og kolleger med en vinder-mentalitet, som glæder sig til at byde dig velkommen og lære fra sig.

Som kontorelev i People & Culture bliver du en vigtig del af teamet og får lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver både dem, vi laver hver måned, og nye ting, vi udvikler hen ad vejen. For eksempel kommer du til at:

  • Blive en del af den månedlige payroll-proces og lære at sikre korrekt og rettidig lønudbetaling
  • Lære om regler på arbejdsmarkedet, fx om overenskomster, arbejdstid, ferie og barsel og bruge dem, når du hjælper med opgaver i hverdagen
  • Udarbejde dokumenter, når nye kolleger bliver ansat eller stopper, fx ansættelseskontrakter og tillæg
  • Være med til at lave guidelines, så vi alle arbejder på samme måde og kan give den samme gode service til alle
  • Arbejde med data og digitale værktøjer og tænke i mere effektive og smartere løsninger, fx med AI
  • Hjælpe og rådgive kolleger og ledere om emner som løn, fravær og ansættelsesforhold med opbakning og sparring fra teamet

Hvordan bliver du en succes i jobbet?

Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder konkret for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder – interne (kolleger) såvel som eksterne?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen. Herudover er følgende kompetencer vigtige i stillingen:

  • Du er lærenem, nysgerrig og har lyst til at forstå, hvordan systemer, data og regler spiller sammen i praksis
  • Du har teknisk flair og sætter dig hurtigt ind i nye digitale programmer som fx Excel, SharePoint, Outlook, ChatGPT.
  • Du tager initiativ og forsøger selv, men ved også at faglig sparring er en styrke, især når det handler om at sikre kvalitet og læring
  • Du trives med struktur og afveksling, kan holde overblik og har blik for, at ting skal være korrekte og færdige til tiden
  • Du har lyst til at hjælpe andre og bidrage til en god stemning i et team, hvor vi løfter hinanden og spiller hinanden gode
  • Du er i gang med eller skal til at starte en kontoruddannelse med speciale inden for administration

Stillingen er på 37 timer om ugen med start 1. september 2025. Du vil referere til Chief People & Culture Officer, Sine Dolberg, og du vil hos os møde en høj grad af fleksibilitet, både hvad angår mødetid og home office.

Uddannelsen varer 2 år og du følger obligatorisk skoleundervisning enten på Tradium i Randers eller Aabc i Aarhus. Du har typisk mellem 5 og 8 skolemoduler/-uger i løbet af de 2 år.
For at kunne starte som elev skal du enten have gennemført EUX, HHX eller HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers EUS).

Er det dig, vi mangler i vores team?

Lyder stillingen som noget for dig, og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig:

  • God pensionsordning
  • Fritvalgsopsparing
  • Sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus og HimmerLand Spa & Golf Resort).

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Ansættelse er med opstart mellem 1. august og 1. september, og vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief People & Culture Officer, Sine Dolberg på telefon: 28 49 88 14 eller P&C & Payroll Specialist, Biraveena Mahendran på telefon: 52 18 33 21.

Arbejdssted

Damvej 9, 8471 Sabro

Stillingstype

Elev

Ansøgningsfrist

Løbende

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

13.06.2025

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Sine Dolberg

Chief People & Culture Officer

Telefon 28 49 88 14 / sido@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 5 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.