Fultidssælger til ILVA Slagelse

Breder smilet sig hos dig, når du tænker på boligindretning med kvalitetsmøbler i et inspirerende nordisk design? Og hvad hvis du kombinerer det med det personlige salg, hvor du får lov at hjælpe vores kunder med at indfri deres indretningsdrømme? Hvis smilet er stort nu, så er det måske dig, der skal være en del af vores team i ILVA Slagelse.

”Velkommen hjem her til ILVA i Slagelse. Her hos os er ingen dage ens, og vi har plads til at udvikle os hver dag. ILVA er vores anden familie,”
fortæller Peter, sælger ILVA Slagelse.

Hos ILVA Slagelse bliver du en del af en kultur præget af stærkt sammenhold og vindermentalitet, hvor vi hjælper hinanden og stræber efter at udvikle os sammen. Vi arbejder målrettet med at styrke vores positive kultur, og vi ser teamwork og fejring af succeser, som en væsentlig forudsætning for at nå vores mål. Derudover vil du møde et team, der jagter de gode salgsresultater og hvor der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Alt dette tilsætter vi et drys sund konkurrence mellem bolighusene, samt muligheden for, at du udover din faste løn vil kunne opnå en bonus ud fra dine egne salgstal.

Dine primære arbejdsopgaver i rollen er:

  • At byde vores kunder velkommen og være det første og sidste smilende ansigt, de møder i bolighuset. Herunder kunde- og kassebetjening.
  • At skabe salg ved at forstå og opfylde kundens ønsker og drømme. Hos os følger vi kunden i hele købsprocessen. Du vil blive oplært i at afdække samt forstå kundens ønsker og drømme, så du kan blive en endnu dygtigere sælger, der går ind i den personlige dialog og dermed kan skabe det, for kunden, helt rigtige salg.
  • At varetage let oprydning og rengøring, samt vareudpakning, registrering og trimning, så vi sammen sikrer, at bolighuset altid er pæn og salgsklar.

Stillingen er på 37 timer og inkluderer weekendarbejde hver anden weekend.

Hvordan bliver du en succes i jobbet?

Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen.

  • Du har flair for at sælge, og går altid den ekstra mil for at hjælpe vores kunder med at finde den rette løsning og give den bedste kundeservice.
  • Du er udadvendt og imødekommende, så vores kunder altid føler sig taget godt imod.
  • Du interesserer dig for boligindretning og har et godt, visuelt blik på farvesammensætning og indretning.
  • Du er mødestabil og ansvarlig, og du følger dine opgaver til dørs. Man kan regne med, at når du er på job, så er der styr på tingene, og du igangsætter selv opgaver uden nødvendigvis at have fået dem uddelegeret af din leder.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg og butiksdrift, men ikke et krav.

Er det dig, vi mangler i vores team?

Lyder stillingen som noget for dig og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig: 

  • God pensionsordning 
  • Mulighed for udvikling og læring
  • Bonusordning
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort). 

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Store Manager, Heidi Vesterbæk Mortensen.

Arbejdssted

Japanvej 4, 4200 Slagelse

Stillingstype

Sælger (fuldtid)

Ansøgningsfrist

Løbende

Startdato

01.01.2026

Oprettet

07.11.2025

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Heidi Mortensen

Store Manager

hevm@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 5 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.