Deltidssælger med fokus på boligtilbehør til ILVA Esbjerg

Motiveres du af salg, boligindretning og at skabe inspirerende kundeoplevelser?

Hos ILVA søger vi en deltidssælger med fokus på boligtilbehør, der har lyst til at hjælpe vores kunder med at finde de detaljer, der gør deres hjem personligt og indbydende. Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder målrettet med salg, inspiration og gode kundeoplevelser – og hvor vi hjælper hinanden med at skabe resultater. I rollen får du en vigtig opgave i at rådgive kunderne, skabe inspirerende udstillinger og sikre, at afdelingen altid fremstår indbydende og klar til salg. Stillingen er på op til 8 timer om ugen, typisk i aftentimer og weekender, og passer derfor godt ved siden af studie eller andet arbejde.

Hos ILVA lever vi efter Bedre. Hver dag.

Hos ILVA stræber vi efter hele tiden at blive bedre – både for vores kunder og for hinanden. Vi arbejder målrettet på at skabe branchens bedste kundeoplevelser og sikre, at vores bolighuse altid fremstår inspirerende og salgsklare.  Som deltidssælger i boligtilbehørsafdelingen er du med til at inspirere kunderne og hjælpe dem med at finde de produkter, der fuldender deres hjem. Samtidig bidrager du til den daglige drift i afdelingen og sikrer, at udstillinger og varepræsentation altid understøtter salget. Vi arbejder som ét team og hjælper hinanden, når der er travlt – fordi vi ved, at de bedste resultater skabes sammen. 

Dine primære arbejdsopgaver i jobbet:

Som sælger med fokus på boligtilbehør vil dine opgaver blandt andet være at:

  • Rådgive og inspirere kunder i boligtilbehørsafdelingen
  • Arbejde aktivt med salg og mersalg i dialogen med kunden
  • Betjene kunder ved kassen og håndtere henvendelser fra kunder
  • Skabe inspirerende udstillinger og sikre god varepræsentation
  • Arbejde med vareopfyldning, trimning og kampagneopstillinger
  • Sikre at afdelingen altid fremstår pæn, inspirerende og salgsklar

Hvad forventer vi af dig?

For at få succes i rollen forestiller vi os, at du:

  • Har interesse for boligindretning og øje for farver, materialer og styling
  • Trives i dialogen med kunder og motiveres af at skabe salg
  • Har et naturligt servicegen og går den ekstra mil for kunderne
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives i en hverdag med tempo og samarbejde

Erfaring fra Retail eller salg er en fordel, men ikke et krav.

Er du klar til at blive en del af holdet?

Kan du se dig selv i rollen og matche ovenstående, får du et spændende og udfordrende job i en ambitiøs og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje.

Er du blevet nysgerrig? Her er noget af det, vi også tilbyder dig:

  • God pensionsordning
  • Attraktiv salgsbonus der belønner salg og gode resultater
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort).

Send din ansøgning og dit CV ved at klikke på "Ansøg". Vi behandler ansøgninger løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Store Manager Per Andersen.

Arbejdssted

Stormgade 133, 6715 Esbjerg N

Stillingstype

Sælger (deltid)

Ansøgningsfrist

Løbende

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

24.04.2026

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Per Andersen

Store Manager

Telefon 88179851 / pean@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 39 bolighuse i Danmark, 5 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.