Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA søger digital grafisk designer til barselvikariat

Brænder du for online verdenen, og motiveres du af at skabe et stærkt grafisk udtryk? Og kan du se fordelene ved et job, hvor du:

  • Bliver en del af et ambitiøst e-commerce team, som arbejder målrettet for at gøre ILVA til Danmarks mest inspirerende og nytænkende boligunivers
  • Får medansvar for udarbejdelse og udvikling af ILVAs grafiske udtryk på diverse online medieplatforme
  • Er med til at løfte den store opgave som vores e-commerce team står overfor

Så er du måske vores nye kollega, imens vores nuværende grafiske designer nyder hendes tid på barsel. Der er tale om et barselsvikariat af ca. 1 års varighed og gerne med start 1/12.

Grafisk designer med digitalt speciale der kan sætte sig i kundens sted
Hos ILVA søger vi en dygtig og digital grafisk designer, som med sin grafiske ekspertise sikrer et solidt og ensartet udtryk på alle vores online platforme, så vi fortsat står som danskernes foretrukne bolighus og et af de stærkeste boligbrands på markedet.

I stillingen som grafisk designer får du en udfordrende hverdag, hvor du får ansvar for at udtrykke ILVA-konceptets budskaber på grafisk vis, samt sikre at alt grafisk materiale til enhver tid afspejler ILVAs overordnede designlinje. I ILVA har vi én leveregel: vi sætter os i kundens sted. Derfor er det også vigtigt at du formår at sætte dig i kundens sted, når du designer og udvikler vores grafiske udtryk online. Jobbet vil indeholde opgaver som:

  • Design og opsætning af nyhedsmails
  • Grafik til sociale medier såsom Facebook og Instagram
  • Design og opsætning af grafik på web, kampagner og konkurrencer

Agile, ansvarlige og vil vinde sammen som ét team
Du bliver en del af et ungt og passioneret e-commerce team, hvis arbejdsområder ligger inden for web, sociale medier og online marketing. I ILVA er vores tre værdier, agile, ansvarlige og ét team, fundamentet for at vi lykkedes i kundens sted. Det er derfor vigtigt at du er løsningsorienteret, tager ejerskab og har lyst til at vinde sammen. For at få succes i jobbet, er det endvidere en forudsætning, at du:

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor grafik
  • Er i stand til at sikre synergien fra offline medier til online medier
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og stiller høje krav til kvalitet
  • Besidder forretningsforståelse og har en proaktiv tilgang til dit arbejde
  • Gør dig umage, har øje for detaljen og tager ejerskab for dine opgaver
  • Trives i et miljø med højt tempo, hvor evnen til at være fleksibel, træffe beslutninger og arbejde effektivt er vigtigt

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med online grafisk arbejde, samt erfaring med møbelbranchen, men dette er ikke et krav. Vi arbejder i Adobe og det er derfor et krav, at du mestrer programmer som Photoshop, Illustrator og InDesign til fingerspidserne. Herudover er kendskab til Premiere Pro, After Effects, Umbraco og Ipaper en klar fordel.

Vil du med på holdet?
Kan du matche ovenstående, tilbyder vi til gengæld et spændende job i et stort og dynamisk bolighus, med vækst og udvikling på dagsordenen, og hvor vores målsætning er at skabe en forretning, som medarbejdere og kunder er glade for at komme i.

Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Send ansøgning" nedenfor.

Vi afholder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted

Damvej 9, 8471 Sabro

Stillingstype

Administrative kontorfunktioner

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

01.12.2019

Oprettet

07.10.2019

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.