Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA Holbæk søger resultatorienteret deltidssælger til weekendarbejde

Kan du se fordelene ved et deltidsjob, hvor du:

  • Udvikler dig både personligt og fagligt i et stærkt socialt sammenhold med dine kollegaer?
  • Bliver en del af Danmarks mest inspirerende og toneangivende boligunivers?
  • Arbejder med de nyeste boligtrends og inspirerer og hjælper kunden med at skabe et personligt hjem?
  • Får en afvekslende arbejdsdag med masser af personlig kundekontakt?

Hos ILVA Holbæk søger vi netop nu en fleksibel og serviceminded deltidssælger, der trives med en travl og udfordrende arbejdsdag, hvor de vigtigste opgaver er salg og vejledning.
Arbejdstiden er ca. 8 timer om ugen og vil primært ligge hver anden weekend med mulighed for ekstra vagter.

Et alsidigt deltidsjob med fokus på det personlige salg!
Hos ILVA er vi ikke ekspedienter, vi er sælgere, og vi vægter det personlige salg højt. Det betyder, at du som sælger skal ud på gulvet, møde kunderne og hjælpe dem med at finde de rette produkter, der passer til deres behov. Vi har fokus på produkt- og salgstræning og sørger derfor for, at du kan videreudvikle dit salgstalent samt få inspiration til, hvordan du kan yde kvalificeret og professionel kundebetjening.

Har du salgsevner og evnen til at skabe tillid?
Som vores deltidssælger, er det en forudsætning for succes i jobbet, at du:

  • Brænder for at sælge og sætter en ære i at give kunden en femstjernet købsoplevelse.
  • Er konkurrenceminded og har fokus på at skabe de bedste resultater.
  • Er positiv, udadvendt og engageret, og kan tage initiativ og arbejde selvstændigt.
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og kender til vigtigheden af at overholde aftaler.

Vi forestiller os, at du er en erfaren profil, der har prøvet kræfter med salg og kundebetjening og med et ønske om at arbejde deltid eller have et ekstra job.

Vil du med på vinderholdet?
I ILVA Holbæk bliver du en del af et hold friske kollegaer, som hver dag arbejder målrettet for at være kundernes foretrukne bolighus. Vi drives af salg og af at nå de bedste resultater. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi vægter højt et godt samarbejde i butikken og plads til et godt grin i hverdagen.

Som en del af ILVA a/s og med et landsdækkende butiksnetværk tilbyder vi en lang række af karrieremuligheder. Hos os har vi fokus på interne karriereveje og udvikling, og vi arbejder målrettet for at vejlede medarbejdere, som potentiale og ambitioner, til en karriere inden for organisationen.

Vil du være en del af successen i ILVA Holbæk?
Ønsker du at være med til at give vores kunder en god oplevelse og overgå deres forventninger, når de handler hos ILVA, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning.

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg”.

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet, så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted

Stenhusvej 50, 4300 Holbæk

Stillingstype

Sælger (deltid)

Ansøgningsfrist

16.11.2019

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

16.10.2019

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.