Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA søger ambitiøs Retail Manager til at varetage ledelsesansvaret for butikkerne i Region Syd/Fyn

Kan du se fordelene ved en Retail Manager stilling, hvor du:

  • Indgår i ILVAs ledergruppe og får medansvar for kædens samlede udvikling og markedsposition i Danmark?
  • Bliver ansvarlig for den overordnede performance i din region med 10-12 ILVA butikker?
  • Får ledelsesansvar for butikscheferne i Region syd/Fyn og herigennem er med til at skabe fundament for vinderkulturen?
  • Med fokus på trivslen og kulturen i regionen opnår de bedste resultater og er med til at skabe den bedste arbejdsplads?

Kan du sætte retning og skabe salgsgejst?
Med store ambitioner og vækst på dagsordenen arbejder vi hos ILVA målrettet for at blive kundernes foretrukne boligunivers. 

Som Retail Manager får du en todelt rolle, hvor du bliver en del af ILVAs ledergruppe og får medindflydelse på kædens fremtidige retning, samtidig med, at du får hovedansvaret for at sikre salget og driften i butikkerne i din region. Din arbejdsdag foregår primært i dine butikker, hvor du med udgangspunkt i kædens prioriteringer og fokusområder sætter retningen og succesfuldt implementerer nøgletal, koncepter mv. og følger op. Du har et vindergen og en salgsgejst, som smitter og skaber motivation hos både medarbejdere og kolleager. Med butikker fordelt i regionen mestrer du distanceledelse og er vant til at lede, både butikschefer og medarbejdere.  

Som Retail Manager vil dine opgaver og ansvarsområder bl.a. bestå af:

  • Budgetplanlægning og opfølgning på nøgletal/KPI’er
  • Sikre konceptimplementering samt konceptoverholdelse
  • Implementering af nye tiltag
  • Uddannelsestiltag/ træning til understøtning af opnåelse af målsætningerne, herunder produkttræning og salgstræning
  • Støtte og sparringspartner for butikschefer
  • Månedsmøder med butikschefer
  • At være arbejdsleder, som sikrer det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i din region

I stillingen vil du have direkte reference til Retail Director og indgå i et Retail Managerteam på tre.

For at få succes i jobbet, er en forudsætning, at du:

  • Har erfaring med salgsledelse – gerne fra kædekoncepter med stærk salgskultur/personligt salg.
  • Har en god forretningsforståelse og evnen til at omsætte visioner, værdier og strategier til konkrete handlinger og resultater.
  • Går ind for, at ledelse af regionen foregår i butikken, hvilket du selv er det gode eksempel på i din daglige prioritering
  • Har evnen til at skabe resultater gennem andre, som bl.a. følger af stærke kommunikative egenskaber.
  • Er selvstartende, energisk og resultatorienteret.

Til stillingen søger vi en stærk forretningsorienteret leder, som har skabt betydelig udvikling og resultater i en lignende stilling som Retail Manager eller distriktschef.

Agile, ansvarlige og vil vinde sammen som ét team
Som en del af hovedkontoret og et landsdækkende butiksnetværk er vi en stor organisation med fokus på et godt arbejdsmiljø og plads til alle mennesker. I ILVA er vi dedikeret til vores tre værdier: agile, ansvarlige og ét team, som er fundamentet for at vi kan lykkedes i kundens sted. Det er derfor vigtigt, at du har en positiv, proaktiv og struktureret tilgang til tingene, evner at tænke løsningsorienteret, gør dig umage og tager ejerskab for dine opgaver.

Vil du med på en spændende rejse?

Kan du matche ovenstående, tilbyder vi til gengæld et udfordrende lederjob i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Vi har fokus på ledelse og performance og afholder egne ledelseskurser, hvor du som Retail Manager vil blive involveret. Løn og bonusordningen forhandles efter kvalifikationer, og stillingen indebærer pensionsordning, sundhedsforsikring og firmabil.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Chef Jan Normann på telefon: 52 18 30 84 eller på mail: jano@ilva.dk.

Vi afholder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted

Damvej 9, 8471 Sabro

Stillingstype

Retail Manager

Ansøgningsfrist

19.05.2021

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

19.04.2021

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 39 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.