Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA søger engageret indkøbspraktikant til forårssemesteret 2022

ER DU VORES NYE INDKØBSPRAKTIKANT, hvor du kan se fordelene ved et praktikophold, hvor du:

  • Bliver en del af et ambitiøst indkøbsteam, som arbejder målrettet på at gøre ILVA til Danmarks mest inspirerende og nytænkende boligunivers?
  • Får hands-on erfaring med en bred vifte af opgaver indenfor indkøb, herunder særligt vare flow og masterdata?
  • Får indblik i en branche med mange fremtidsmuligheder?

Brænder du for indkøb, og er du detaljeorienteret?  

På hovedkontoret i Sabro sidder vi ca. 120 kolleger, der i samarbejde med vores lager og butikker, arbejder målrettet efter at være kundernes foretrukne bolighus. Derfor lever vi i ILVA efter én central leveregel: I kundens sted. Det betyder, at vi i vores daglige opgaveløsning altid tager afsæt i, hvad der vil gøre en forskel for vores kunder.

I ILVAs indkøbsafdeling er der fart over feltet. I den sammenhæng har vi brug for en engageret og skarp praktikant, til at løfte en række opgaver. Du bliver en del af et spændende arbejdsfællesskab, hvor du får rig mulighed for udvikling af dine personlige og faglige kompetencer.

Som indkøbspraktikant i vores indkøbsafdeling vil du få en udfordrende og travl hverdag med en bred kontaktflade både indenfor og udenfor vores organisation. Du vil få et bredt indblik i indkøbets rolle i virksomheden med fokus på vare flow og masterdata management, ligesom du vil blive en del af et målrettet og ambitiøst indkøbsteam. Vi lægger stor vægt på, at du som praktikant indgår som fast del af den daglige opgaveløsning. Du vil derfor få indblik i mange forskellige indkøbs-relaterede opgaver.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. komme til at omfatte:

  • Administration af indkøbsordrer
  • Opfølgning på leverancer
  • Vedligeholdelse af varestamdata, herunder oprettelse af varer, prisrettelser m.m.
  • Daglig kontakt med leverandører og butikker
  • Diverse ad hoc opgaver

Foruden dine faste opgaver, får du mulighed for selv at præge din hverdag efter kompetencer og interessefelt, hvortil det er vigtigt, at du er god til at arbejde sammen med andre, samtidig med, at du er god til selv at gå i gang med opgaver. Du kommer gerne med nye ting, som du har lært på skolen, men har også respekt for dine kollegers faglighed. Vi forventer, at du er nysgerrig og har lysten til at lærer. 

Er du vores nye dygtige indkøbspraktikant?
Kan du matche ovenstående, tilbyder vi til gengæld et spændende praktikforløb hos Danmarks største bolighus-koncern. En koncern med vækst og udvikling på dagsordenen, hvor vi alle arbejder frem mod samme mål og udviser gensidig respekt overfor hinanden.

Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen, alt efter hvordan det passer med dit studie. Opstart er januar 2022 og ca. 5-6 måneder frem. Praktikken er ulønnet og finder sted på vores hovedkontor i Sabro, lige uden for Aarhus. Du får betalt frokostordning, og vi dækker din udgift til buskort.

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning samt CV ved at følge linket ”Ansøg”.

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette er fundet, så send din ansøgning allerede i dag!


Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted

Damvej 9, 8471 Sabro

Stillingstype

Praktikant

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Januar 2022

Oprettet

08.10.2021

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.