Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

ILVA søger dedikeret HR-praktikant til forårssemestret 2022

Kan du se fordelene ved et praktikophold, hvor du:

  • Bliver en del af et ambitiøst HR-team, der driver en bred palette af HR-tiltag?
  • Får erfaring med kursus- og uddannelsesadministration?
  • Arbejder i Danmarks største detailhandler inden for møbler og boligindretning?

I ILVAs HR-afdeling befinder vi os i en spændende proces, hvor vi arbejder målrettet med fokusområder som employer branding, rekruttering og leder- og medarbejderudvikling. I den sammenhæng får vi brug for en iderig og handlekraftig HR-praktikant til at løfte en række HR-opgaver.

Brænder du for HR og har du gode kommunikative egenskaber?
Som HR-praktikant får du en travl og udfordrende hverdag på vores hovedkontor, som supporterer vores i alt 42 ILVA butikker rundt om i landet. Du får fast base på vores hovedkontor, hvor vi bl.a. arbejder med rekruttering, arbejdsmiljø, medarbejder- og lederudvikling, employer branding, intern kommunikation mv.
Vi lægger stor vægt på, at du som praktikant indgår som fast del af den daglige opgaveløsning. Du vil derfor få indblik i mange forskellige HR-relaterede opgaver.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. komme til at omfatte:

  • Support og sparring med ledere både på backoffice og i butikkerne ifm. rekrutteringsprocessen, herunder udarbejdelse af stillingsopslag samt screening af ansøgere.
  • Hjælpe med indkaldelse til samtale samt afslagshåndtering.
  • Hjælpe med at klargøre materiale til lederuddannelse, kurser og salgstræning.
  • Løbende opdatering af internt præsentationsmateriale, intranet og strømligning heraf.
  • Hjælp og support til den øvrige centrale HR-funktion.

Endvidere bruger vi ofte video til formidling af budskaber, og du skal derfor have lysten til at interviewe, optage, klippe og redigere små film til f.eks. vores nye e-learningsplatform og intranet. Oplæring hertil følger naturligvis, men teknisk snilde er en klar fordel.

Foruden dine faste opgaver, får du mulighed for selv at præge din hverdag efter kompetencer og interessefelt, hvortil det er vigtigt, at du er proaktiv, nysgerrig og imødekommende, samt formår at sætte dig ind i ukendte opgaver. Vi lægger også vægt på, at du har en struktureret tilgang til dine opgaver og projekter samt har sans for detaljerne. Herudover har den ideelle praktikant en åben og ærlig tilgang til tingene og sætter pris på et grin i hverdagen.

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse som f.eks. Cand.merc.SOL., eller lignende.

Er du vores nye dygtige HR-praktikant?
Kan du matche ovenstående, tilbyder vi til gengæld et spændende praktikforløb hos Danmarks største detailhandler inden for møbler og boligindretning. En virksomhed med vækst og udvikling på dagsordenen, og hvor vores leveregel er at vi altid sætter os i kundens sted. Du bliver en del af et team af passionerede og engagerede kollegaer, og får muligheden for at sætte dit teoretiske fundament i spil og prøve kræfter med HR-feltet.

Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen, alt efter hvordan det passer med dit studie. Opstart er januar/primo februar 2020 og ca. 5-6 måneder frem. Praktikken er ulønnet og finder sted på vores hovedkontor i Sabro, lige uden for Aarhus. Du får betalt frokostordning og vi dækker din udgift til buskort.

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning samt CV. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted

Damvej 9, 8471 Sabro

Stillingstype

Praktikant

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Januar/februar

Oprettet

28.10.2021

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.