Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Deltidssælgere søges til ILVA Lyngby

Har du passion for boligtrends og motiveres du af at skabe gode resultater via personligt salg? 

Så er du måske en af vores nye, servicemindede deltidssælgere i ILVA Lyngby. Kan du se fordelene ved et deltidsjob, hvor du:

  • Udvikler dig både personligt og fagligt i et stærkt socialt sammenhold med dine kollegaer?
  • Bliver en del af Danmarks mest inspirerende og toneangivende boligunivers?
  • Arbejder med de nyeste boligtrends og inspirerer og hjælper kunden med at skabe et personligt hjem?
  • Får en afvekslende arbejdsdag med masser af personlig kundekontakt?

Arbejdstiden er ca. 8 timer om ugen, hvor vagter primært vil ligge hver anden weekend. 

I kundens sted
Du får en travl og udfordrende arbejdsdag, hvor din vigtigste opgave er salg og vejledning til vores kunder med afsæt i vores leveregel i kundens sted. Det betyder, at alle løsninger tager udgangspunkt i kundens behov. Som sælger møder du kunderne i butikken, hvor du hjælper dem med at finde præcis de produkter, der passer til deres behov. Vi lægger stor vægt på, at kunderne altid får den rette vejledning og god service, når de besøger ILVAs butikker. 

Brænder du for at sælge, og kan du inspirere vores kunder?
Du lykkes i jobbet, når du:

  • Har flair for salg og god kundeservice
  • Trives med kundekontakt og formår at afdække kundens behov og rådgive til de bedste løsninger
  • Har et udpræget konkurrencegen, er målrettet og jagter de gode resultater
  • Er positiv, udadvendt og engageret, og kan tage initiativ og arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og kender til vigtigheden af at overholde aftaler

Måske er du studerende, har sabbatår, er en moden profil med et ønske om at arbejde deltid eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at sælge og udvikle dine salgsevner. Det er en fordel, hvis du har prøvet kræfter med salg og kundebetjening, eller har erfaring inden for salg af møbler og senge. Vi gør en dyd ud af at udvikle hinanden og hver dag blive dygtigere - så det, du ikke ved, skal vi nok lære dig. 

I ILVA er vi agile, ansvarlige og ét team
Dit nye team i ILVA Lyngby består af dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for deres job, og som hver dag arbejder målrettet for at være kundernes foretrukne bolighus. Vi jagter de gode salgsresultater og vægter samtidig samarbejde, fællesskabet og et godt grin i hverdagen. Hos ILVA har vi dedikeret os til tre værdier: vi skal være agile, evne at udvikle og tilpasse os, vi skal tage ansvar og gøre os umage, og så skal vi være ét team. Vi tror på, at det er sådan vi lykkedes i kundens sted. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv som en aktiv del af vores kultur. Til gengæld tilbyder vi rammerne for, at du kan videreudvikle dit salgstalent igennem vores interne læringsmaterialer og kurser i produktkendskab, salgstræning og ledelse m.m. Hos os vil du opleve at interne karriereveje og medarbejderudvikling er et centralt fokuspunkt, og at vi altid arbejder målrettet for at vejlede medarbejdere med potentiale og ambitioner til en karriere inden for organisationen.

Interesseret?
Ønsker du at være med til at give vores kunder en god oplevelse og overgå deres forventninger, når de handler hos ILVA, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning.

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg”. Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Arbejdssted

Gl.Lundtoftevej 5, 2800 Lyngby

Stillingstype

Sælger (deltid)

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

22.06.2022

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Per Hestlund

Butikschef

pehe@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.