Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Driftschef søges til Danmarks største bolighuskoncern

ILVA søger en Driftschef, der i samarbejde med det øvrige lederteam og Logistikchefen, vil få det overordnede ansvar for at sikre driften og udviklingen af vores centrallager i Vejle.

Du vil få ansvaret for to Driftsledere, 55 Lagerekspedienter, 4 Logistikassistenter og en Logistikspecialist, og sammen vil I hver dag sikre at driften når i mål.

Vores kollegaer på lageret arbejder på dag- og aftenhold, og vi har både en lokation i Vejle og i Hauge, nær Herning. Din primære arbejdsplads vil være i Vejle, og vi forventer at din arbejdstid følger driften.

Logistikken i Vejle er forankret i medbestemmende grupper, så det vil være ønskeligt, hvis du har erfaring med medbestemmende grupper.

Din kandidatprofil

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret Driftschef, som kan være med til at sætte en taktisk og operationel organisatorisk retning for driften. Du er nysgerrig, tænker visionært og er stærk til at eksekvere uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du dykker gerne ned i nye områder, og har værktøjskassen indenfor lager- og procesoptimering på plads og har du erfaring med LEAN er det en fordel.

Din ledelsesstil er værdibaseret og bygger på aktivt samarbejde, involvering og uddelegering af ansvar. Det er helt afgørende, at du kan demonstrere gode evner i værdibaseret personaleledelse, og så har du et godt humør og et stort personligt drive.

Du bevæger dig ubesværet blandt stakeholders som eksterne distributører, interne afdelinger samt faglige organisationer m.fl.

Vi forestiller os i øvrigt at du:

  • Tidligere har udfyldt rollen som lagerchef, driftsleder eller lign. og har solid ledelseserfaring med forskellige medarbejdergrupper, gerne fra en større virksomhed
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et dynamisk miljø med kollegaer fra mange faggrupper
  • Har en god organisationsforståelse og kan navigere med mange forskellige typer opgaver og til tider korte frister
  • Har personlig gennemslags- og handlekraft
  • Er klar og tydelig i såvel skriftlig, som visuel kommunikation
  • Har økonomisk indsigt og god forretningsforståelse

Vi tilbyder

Hos os får du et selvstændigt og afvekslende job i en organisation i rivende udvikling, hvor vi udvider, udvikler og nytænker for at kunne imødekomme fremtidens krav til kvalitet og effektivitet.

I 2023 skal vi implementere et nyt WMS-system, og du vil få en stor rolle i forhold til både implementeringen og ikke mindst i at sikre en god uddannelse af vores dygtige kollegaer.

Vi er en arbejdsplads med et uformelt miljø, højt tempo og korte beslutningsveje. Du vil du få mange kontaktflader i ILVA og kommer til at samarbejde med dygtige og dedikerede kollegaer med vidt forskellige fagligheder.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer samt gode ansættelsesforhold med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Kan du matche ovenstående og vil du med på dit livs mest spændende rejse?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistikchef Birthe Gram, på telefon: 40227559 eller på mail bigr@ilva.dk

Vi afholder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vores kultur er funderet på en central leveregel 'I KUNDENS STEDog værdierne 'AGILE, ANSVARLIGE OG ÉT TEAM'.

AGILE: Den verden, som både vi og vores kunder navigerer i, er i konstant forandring, og derfor må vi aldrig gå i stå. Vi skal være agile og evne at udvikle og tilpasse vores fokus, tilgang og arbejdsmetoder til den fremtid, vi går i møde.

ANSVARLIGE: Vi er ansvarlige – både som arbejdsplads, over for vores kunder, og vi er ansvarlige over for hinanden. Ansvarlighed kan forstås på mange måder, men for os relaterer det sig til, at vi i vores daglige arbejde: Gør os umage, er effektive, er omkostningsbevidste og tager ejerskab i alt, hvad vi foretager os.

ÉT TEAM: Vores kultur skal være kendetegnene i vores møde med kunden, men den skal i lige så høj grad være til stede i vores møde med hinanden. Kulturen udgør rygraden i vores virksomhed. Den er et udtryk for måden, vi gør tingene på, og måden vi er overfor hinanden og vores kunder på. Alle medarbejdere skal kende til arbejdet med at efterleve både leveregel og værdier i det daglige.

Ledelsesprincipper
Ledelse i ILVA bygger på et sæt af ledelsesprincipper, som skal være til stede for at være en god leder. Som leder skal du til enhver tid sikre klare RAMMER for dine medarbejdere i form af klare mål, veldefineret struktur, krav om og hjælp til eksekvering samt udarbejdelse af simple løsninger. Du skal KOMMUNIKERE åbent, tydeligt, loyalt og motiverende. Din ADFÆRD skal være involverende og udviklende samt give medarbejdere plads og opbakning til selv at træffe beslutninger.

Arbejdssted

Sadelmagervej 2, 7100 Vejle

Stillingstype

Driftschef

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

28.11.2022

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Birthe Gram

Logistikchef

bigr@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.