Deltidssælger til vores nyrenoverede bolighus, ILVA Herning

Breder smilet sig hos dig, når du tænker på boligindretning med kvalitetsmøbler i et inspirerende, nordisk design kombineret med det personlige salg, hvor du får lov at komme helt tæt på vores kunder og hjælpe dem med at indfri deres indretningsdrømme? Og er du samtidig en teamplayer med stort T, som tager ansvar for egne såvel som teamets opgaver? Så er det måske dig, der skal have muligheden for at blive en del af vores team i et helt nyrenoveret ILVA-bolighus i Herning.

“ILVA Herning er en super god arbejdsplads med de bedste kollegaer, hvor humøret altid er højt og hvor man bliver fagligt udfordret på en god måde,” fortæller din måske kommende kollega i ILVA Herning, Lise Nørgaard, deltidssælger.

Du vil hos os møde en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på at spille hinanden bedre. Vi er et rummeligt team med høj diversitet og plads til forskelligheder og vi tror på, at et stærkt team bygges på læring og samarbejde. Alt dette tilsætter vi et drys sund konkurrence mellem butikkerne, men også i form af, at du udover din faste løn vil kunne opnå en bonus ud fra dine egne salgstal.

Dine primære arbejdsopgaver i rollen er:

  • At skabe salg ved at forstå og opfylde kundens ønsker og drømme. Du vil blive oplært i at afdække samt forstå kundens ønsker og drømme, så du kan blive en dygtig sælger, der går ind i den personlige dialog og dermed kan skabe det, for kunden, helt rigtige salg.
  • At servicere vores kunder ved at være det første og det sidste imødekommende ansigt, de møder i bolighuset, herunder salg ved kassen, vareudlevering, ordreopfølgning, let oprydning/rengøring samt at gennemføre salg.
  • At være med til at sikre, at vores bolighus altid fremstår pænt og inspirerende for vores kunder.

Stillingen er som udgangspunkt 8 timer ugentligt plus evt. afløsning ved ferie. Det vigtigste er dog, at du kan arbejde hver anden weekend.

Hvordan bliver du en succes i jobbet?

Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen. Herudover er følgende kompetencer vigtige i stillingen:

  • Du interesserer dig for boligindretning og har et godt, visuelt blik på farvesammensætning og indretning.
  • Du er social, imødekommende og har et udpræget servicegen, og du går altid den ekstra mil for at finde de bedste løsninger for vores kunder. Dine kunder kan regne med, at du følger salget fra den første dialog til levering.
  • Du er en entusiastisk sælger, der har en naturlig lyst til at drive salg og finde de helt rigtige løsninger til vores kunder, bl.a. fordi vores kunder hurtigt finder ud af, at de kan have tillid til dine løsninger.
  • Du er struktureret og ansvarsbevidst, og du gør dig umage i alle arbejdssituationer.
  • Du bevæger dig ubesværet rundt på forskellige digitale platforme.
  • Du sætter teamet før dig selv og løfter i flok.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med salg eller butiksdrift, men ikke et krav.

Er det dig, vi mangler i vores team?

Lyder stillingen som noget for dig og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig:

  • God pensionsordning
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, Bolia, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort).

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef, Kasper Klinge

Arbejdssted

Industrivej Syd 1, Birk, 7400 Herning

Stillingstype

Sælger (deltid)

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

08.04.2024

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Kasper Klinge

Butikschef ILVA Herning

Telefon 88183171 / kkni@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 700 medarbejdere, 40 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.