Fuldtidssælger til ILVA Kolding

Breder smilet sig hos dig, når du tænker på boligindretning og salg af kvalitetsmøbler i et inspirerende, nordisk design? Og er du samtidig en teamplayer med stort T, som tager ansvar for egne såvel som teamets opgaver? Så er det måske dig, der skal have muligheden for at blive en del af vores team i den første ILVA centerbutik, som netop nu er ved at blive bygget færdig i Kolding Storcenter.

“Vi har en høj grad af frihed til at kunne tage ansvar for bolighusets opgaver, og så har vi respekt for hinandens forskelligheder, og det skaber en god dynamik og sparring omkring, hvordan vi løser vores opgaver og når vores mål sammen“, fortæller Kaja, Souschef i ILVA Kolding. 

Du vil altså hos os blive en del af et team, hvor vi løfter i flok og altid hjælper hinanden. Der er høj diversitet i vores team, og vi værdsætter, at der er plads til forskellighed – vi tror på, at det styrker os som team. Alt dette tilsætter vi et drys sund konkurrence mellem butikkerne, men også i form af, at du udover din faste løn vil kunne opnå en bonus ud fra dine egne salgstal. 

Dine primære arbejdsopgaver i rollen er:

  • At skabe salg ved at forstå og opfylde kundens ønsker og drømme. Hos os følger vi kunden i hele købsprocessen. Du vil blive oplært i at afdække samt forstå kundens behov, så du kan blive den slags sælger, der går ind i den personlige dialog og dermed kan skabe det, for kunden, helt rigtige salg. 
  • At skabe attraktive møbel- og tilbehørsudstillinger, der tiltrækker og inspirerer kunderne, og som hver dag er afrettet og trimmet ned til mindste detalje.
  • Medansvarlig for kultur og trivsel i bolighuset. Hos os vægter vi din trivsel højt, og derfor arbejder vi både i ILVA Kolding og på tværs af kæden aktivt med kultur og trivsel, og det vil du i denne stilling blive medansvarlig for.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer og inkluderer weekendarbejde hver anden weekend.    


Hvordan bliver du en succes i jobbet?

Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen. 

  • Du er en entusiastisk sælger, der har en naturlig lyst til at drive salg og formår at finde de helt rigtige løsninger til vores kunder, bl.a. fordi vores kunder hurtigt får tillid til dig som deres rådgiver. Dine kunder kan regne med, at du følger salget fra den første dialog til levering. 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg af senge, eller generelt salg og butiksdrift - ikke nødvendigvis fra møbelbranchen.
  • Du er udadvendt og imødekommende, så vores kunder altid føler sig taget godt imod. Det er fx en selvfølge for dig, at du byder alle kunder velkommen, når de kommer ind i ILVA Kolding. 
  • Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for de opgaver, der er i bolighuset – også selvom de ikke altid er defineret af din leder.
  • Du sætter en ære i at kunne rådgive vores kunder i vores produkter, og gør dig derfor umage med at lære produktegenskaber at kende. 
  • Du sætter teamet før dig selv og går gerne den ekstra mil for dine kolleger – de gør nemlig det samme for dig.

  

Er det dig, vi mangler i vores team?

Lyder stillingen som noget for dig og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig: 

  • God pensionsordning 
  • Sundhedsforsikring 
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, Bolia, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort). 

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Retail Manager, Ibrahim Abou-Dalal 

Arbejdssted

Vejlevej 162, 6000 Kolding

Stillingstype

Sælger (fuldtid)

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

26.04.2024

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Ibrahim Abou-Dalal

Retail Manager

Telefon 52183113 / IBAB@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 39 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.