Områdeansvarlig til Boligtilbehør, ILVA Aalborg C

Drømmer du om at kombinere din passion for boligindretning og design med en dynamisk salg- og servicerolle? Kan du få vores kunder en ekstraordinær god oplevelse, når du byder dem velkommen og når du betjener dem ved kassen? Og er du samtidig en teamplayer med stort T? Så er det måske dig, der skal have muligheden for at blive en del af vores team i ILVA Aalborg C.

“Jeg synes, det er fedt at arbejde i ILVA Aalborg C, da man allerede fra starten får mulighed for at få en masse ansvar, og så er alle mine kollegaer altid er klar på at give en hjælpende hånd. Ingen dage i butikken er ens, hvilket giver en spændende og udfordrende dagligdag,” fortæller din måske kommende kollega, Maria Jensen, elev i Aalborg C.

Du vil altså hos os møde en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på at spille hinanden bedre. Vi arbejder målrettet med at styrke vores kultur og trivsel, og vi ser medarbejdermotivation og adfærd som en væsentlig forudsætning for at nå vores mål. Vi er et rummeligt team med høj diversitet og plads til forskelligheder. Vi tror på, at et stærkt team bygges på læring og samarbejde. Alt dette tilsætter vi et drys sund konkurrence mellem butikkerne, men også i form af, at du udover din faste løn vil kunne opnå en bonus ud fra dine egne salgstal.

Dine primære arbejdsopgaver i rollen er:

  • At give vores kunder den bedste service ved kassen og i boligtilbehørsafdelingen.
  • At slagsoptimere dit ansvarsområde så det altid leverer toppræstationer. Dvs. at skabe attraktive møbel- og tilbehørsudstillinger, der tiltrækker og inspirerer vores kunder, samt sikre, at butikken altid er pæn og indbydende dvs. trimning/afretning, let rengøring og lign.
  • Håndtering af vareleverance hver onsdag, herunder vare udpakning og hyldeopfyldning for at sikre at butikken altid er slagsklar.

Stillingen er på 37 timer og med vagter, hver anden weekend. Opstart er 1. august 2024.

Hvordan bliver du en succes i jobbet?

Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen. Herudover er følgende kompetencer vigtige i stillingen:

  • Du er imødekommende og har et udpræget servicegen, og går altid den ekstra mil for at finde de bedste løsninger for vores kunder. Dine kunder kan regne med, at du følger salget fra den første dialog til levering.
  • Du har en struktureret tilgang til dine opgaver, og du formår at holde overblikket, også når der er travlt.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg og butiksdrift - ikke nødvendigvis fra møbelbranchen.
  • Du evner at navigere i forskelligartede opgaver, samt trives med rutineopgaver og et klart defineret butikskoncept.
  • Du er parat til at hjælpe til, ved lettere fysisk løftearbejde og har intet problem med at stille dig op på en stige, så varerne kan komme på plads i højden.
  • Du er proaktiv og selvstartende, så efter grundig oplæring, er du typen der træffer selvstændige beslutninger og løser dagens opgaver.

Er det dig, vi mangler i vores team?

Lyder stillingen som noget for dig og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig:

  • God pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, Bolia, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort).

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef, Henrik Omme.

Arbejdssted

Nålemagervej 6, 9000 Aalborg C

Stillingstype

Sælger (fuldtid)

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

01.08.2024

Oprettet

30.04.2024

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Henrik Omme

Butikschef

Telefon 88 18 35 21 / heom@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 39 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.