HRBP & Project Manager, ILVA Sjælland og Sverige

Kan du mærke motivationen ved tanken om at få ansvaret for HR-sparring og -support til vores 16 bolighuse på Sjælland og fire i Sydsverige? Gør det det endnu bedre, når du hører, at to Retail Managers og hele Store Manager-gruppen glæder sig til at få dig med ombord? Og når det helt nye højder, når du hører, at vi i HR-teamet arbejder ud fra devisen, at vi skal have det sjovt, mens vi skaber gode resultater? I så fald, har vi muligvis drømmejobbet til dig.

“Vores team bærer præg af et stærkt samarbejde, hvor vi altid er klar til at hjælpe hinanden. Vi har en høj grad af faglig stolthed og et stort drive ift. at forbedre status quo. Kombinationen af det betyder, at vi som team er proaktive, transparente og rummelige overfor hinanden. Stemningen i afdelingen er præget af optimisme og godt humør – vi husker altid hyggen, og indimellem også kagen til kaffen😉”, fortæller din måske kommende kollega, HRBP Project Manager, Maria Nicolaisen.

Som Maria fortæller, så er trivslen i teamet vigtig for os, og derfor arbejder vi målrettet med at fastholde denne. Vi tror på, at glade kolleger skaber gode resultater. Derudover vægter vi udvikling højt, specielt i dagligdagen ift. sparring med hinanden, og vi deler altid nye indsigter, fejl og læring med hinanden. Den tilgang til tingene underbygger vores tro på, at vi altid kan finde en løsning på tingene – sammen.

80% HR Business Partner, 20% HR Project Manager

Dine opgaver vil spænde bredt fra proaktivt samarbejde med vores Retail Managers og Store Managers til implementering af HR-projekter, der styrker vores organisation. Helt lavpraktisk vil dine opgaver være:

  • HRBP-drift: Ansvar for HR-KPI'er og daglig sparring med vores Store Managers og de to Retail Managers på hhv. Sjælland og i Sverige (Skåne) på alle HR-temaer (fravær, Staff Turnover, daglig ledelse, udvikling af medarbejdere, rekruttering, on- og off-boarding osv.).
  • Uddannelse/udvikling af ledere og medarbejdere: Afholdelse af workshops, facilitering af dialoger og deltagelse i diverse samtaler med mål om at udvikle lederne hen imod selv at kunne varetage disse.
  • Deltagelse i projekter og procesoptimering: Optimere og udvikle nye initiativer og projekter såsom vores online læringsplatform, diverse kurser, konceptualisering af vores onboarding, EB-initiativer og lign.

I hele HR-teamet er vi seks kolleger, der primært arbejder fra vores hovedkontor i Sabro ved Aarhus, og du vil få reference til HR Director, Sine Dolberg. Du vil få kontor i vores bolighus i Ishøj, hvor vores Retail Director og den ene Retail Manager også sidder 2-3 dage om ugen. Du skal forvente at være i Sabro 3-4 dage om måneden, og din onboarding vil også primært foregå i Sabro. 

Stillingen er på 37 timer, og du vil hos os møde en høj grad af fleksibilitet, både hvad angår mødetid og home office.

Hvordan bliver du en succes i jobbet?

Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder konkret for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder – interne såvel som eksterne?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen. Herudover er følgende kompetencer vigtige i stillingen:

  • People Skills: Du er en empatisk holdspiller, der trives med at arbejde tæt sammen med forskellige personligheder og formår at skabe tillidsfulde relationer. Du er rummelig og ved, at der er en årsag til enhver adfærd.
  • Kommunikation: Stærke kommunikative evner, som gør dig i stand til at lytte og formidle på en motiverende måde. Du formår også gennem dine kommunikative kompetencer at få ledere og medarbejdere til at reflektere over nye perspektiver og måder at gøre tingene på.
  • Selvstændighed: Du kan håndtere udfordringer og træffe beslutninger på egen hånd.
  • Procesoptimering: Evnen til at identificere og implementere effektive HR-processer med henblik på at lette arbejdsgangen for vores medarbejdere og ledelse.
  • Erfaring: Minimum to års erfaring som HRBP eller lign. rolle i en større organisation, hvor du har fået erfaring med hele HR-hjulet. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Retail.
  • Uddannelse: Relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau.

Er det dig, vi mangler i vores team?

Lyder stillingen som noget for dig, og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig:

  • God pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort).

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Ansættelse er hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HRBP, Maria Nicolaisen på tlf: 42400311 eller HR Director, Sine Dolberg på tlf: 28498814.

Arbejdssted

Industridalen 10, 2635 Ishøj

Stillingstype

HR Business Partner

Ansøgningsfrist

Løbende

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

23.05.2024

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Sine Dolberg

HR Director

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 39 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.