Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Kundeservicemedarbejder søges til ILVA's kundeservice i Sabro

Breder smilet sig hos dig, når du tænker på at give dine kunder en oplevelse udover det sædvanlige, når du hjælper dem over telefonen? Sætter du en ære i, at dine kunder altid smiler og føler sig godt behandlet, når de har talt med dig? Og formår du at smile gennem telefonen? Så er du måske vores nye kollega.

”Hos ILVAs kundeservice møder du en afdeling, hvor hver dag er forskellig og består af nye opgaver. Vi hjælper altid hinanden, hvor der er brug for det. Som team tager vi altid ansvar og er proaktive for at give den bedste hjælp og service til både kunder og kolleger. Der er altid en god stemning i teamet, der er fyldt med glade kolleger, som altid sørger for, at man har en god dag på arbejdet,” fortæller din måske kommende kollega, Mia.

Hos os bliver du altså en del af et fantastisk kundeserviceteam, hvor samarbejde er i højsædet, og hvor vi sætter en ære i altid at give vores kunder en god og professionel service.

Dine primære opgaver i stillingen:

  • Supportere kunder via telefon og e-mail med forskellige spørgsmål til ordre og levering m.m.
  • Registrere transport- og emballageskader 
  • Besvare opkald fra chauffører ifm. leveringer til vores kunder
  • Behandle kundehenvendelser på sociale medier som Trustpilot, Google og Facebook
  • Supportere vores kolleger i bolighusene

Stillingen er på 37 timer, som fordeler sig i tidsrummet mellem 8 og 17 i hverdagene samt hver fjerde lørdag fra 8-15. Opstart er hurtigst muligt.

Hvordan bliver du en succes i jobbet?

Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder konkret for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder – interne såvel som eksterne?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen. Herudover er følgende kompetencer vigtige i stillingen:

  • Du trives i et team med højt tempo, hvor vi altid går den ekstra mil for at hjælpe vores kunder
  • Du er ansvarlig og følger opgaverne til dørs
  • Du er en teamspiller, der motiveres af at indgå i et team, hvor vi hjælper hinanden
  • Du formår at kommunikere positivt både overfor kunder, kolleger og eksterne samarbejdspartnere uanset situationen
  • Du har god systemforståelse og tilegner dig nemt kompetencer i forskellige IT-systemer
  • Det er en fordel, at du har erfaring med kundeservice

Er det dig, vi mangler i vores team?

Lyder stillingen som noget for dig, og kan du matche ovenstående, tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en stor og dynamisk bolighus-koncern, hvor tonen er uformel og ambitionerne høje. Forhåbentlig er du allerede blevet nysgerrig på jobbet, men vi synes alligevel også, du skal vide, at vi bl.a. tilbyder dig:

  • God pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort).

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Ansættelse er hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sara J. Jensen. 

Arbejdssted

Damvej 9, 8471 Sabro

Stillingstype

Kundeservicemedarbejder

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

24.05.2024

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Sara Jensen

Teamleder

Telefon 52149913 / sajj@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 39 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.