Digital Communications Intern til ILVAs hovedkontor

Er du passioneret omkring kommunikation og formidling? Og brænder du for at sætte al din viden i spil i en organisation, hvor der er højt til loftet, og vi tager ansvar for vores opgaver og for hinanden? Så er du måske vores kommende kollega i ILVAs E-commerce afdeling.

Dine arbejdsopgaver
Vi søger en Digital Communications Intern til efteråret, som elsker at fordybe sig i tekster, og som ved, hvor stor en forskel de rette ord kan gøre. Du skal naturligvis have styr på nutids-r og grammatikken, men derudover er det vigtigt, at du er nysgerrig og har lyst til at udforske sprogets verden. Som Digital Communications Intern i vores E-commerce team vil du blive involveret i en bred vifte af spændende opgaver:

  • Idégenerering, udvikling og implementering af content til vores to webshops – ilva.dk og ilva.se – med øje for både tekst og billeder
  • Udarbejdelse af produktbeskrivelser og inspirationsindhold
  • Vedligeholdelse og kvalitetssikring af indhold
  • Udarbejdelse af tekster til kategorier og landing pages – med blik for SEO-optimering
  • Kommercielle tekster – til sikker og tryg online konvertering
  • Håndtering af daglige udfordringer og ad hoc-opgaver
  • Dagligt arbejde i e-handelssystemer som Umbraco, m.fl.

Som Intern i vores E-commerce team er det væsentligt, at du:

  • Er i gang med en uddannelse inden for kommunikation, E-commerce, formidling, eller lignende
  • Har interesse for kommunikation, E-commerce og salg
  • Er kreativ i dit arbejde og kan tænke innovativt
  • Er åben for forskellige typer af opgaver og frisk på nye udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt

Stillingen er på 37 timer om ugen og med opstart i august. Som udgangspunkt er praktikperioden på 5 måneder.

Hvordan bliver du en succes i jobbet?

Hos ILVA træffer vi vores beslutninger ud fra vores leveregel: “I kundens sted”. Det betyder konkret for os, at beslutninger bliver truffet ud fra spørgsmålet: “Hvad vil være bedst for vores kunder – interne såvel som eksterne?”. Kan du se dig selv i det, er du allerede godt på vej til at blive en succesfuld del af ILVA-kulturen. Herudover er det vigtigt, at du:

  • Griber opgaverne og følger dem til dørs. Du er derfor proaktiv, ansvarsbevidst og har en struktureret tilgang til dit arbejde
  • Er idérig og er klar på at udfordre os og byde ind med forslag – store som små
  • Er god til at koordinere, trives i et højt tempo og forstår at overholde deadlines – som ofte kan være korte
  • Er kvalitetsbevidst, grundig og har øje for at spotte de små detaljer, som skaber prikken over i’et

Er du vores kommende Digital Communications Intern?

Er det dig, vi har beskrevet ovenfor, glæder vi os til at høre fra dig. Vi kan til gengæld tilbyde et spændende forløb i en virksomhed, der aldrig står stille. Som en del af E-commerce teamet får du en række passionerede og engagerede kollegaer og en unik mulighed for at bruge din nyeste viden inden for kommunikation og formidling.

Derudover får du også:

  • Frokostordning (betalt af ILVA under dit praktikforløb) 
  • Dækning af udgift til buskort 
  • Tilpasning af arbejdstid i forbindelse med opgaveskrivning og eksamen
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort). 

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette er fundet, så send din ansøgning allerede i dag!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Content Specialist, Pernille Langager Berg.

Arbejdssted

Damvej 9, 8471 Sabro

Stillingstype

Digital Communications Intern

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

01.08.2024

Oprettet

30.05.2024

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Pernille Berg

Content Specialist

pelb@ilva.dk

Virksomhedsbeskrivelse

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med mere end 800 medarbejdere, 39 bolighuse i Danmark, 4 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.
ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.


Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn.